|
Teambuilding med militærforhindringsbane. Vores militærforhindringsbane er især velegnet til teambuilding. Her kan vi have optil 30 deltagere på banen ad gange, som bliver opdelt i tre grupper. Militærforhindringsbane teambuilding-events foregår på følg måde: Deltagerne får fremvist hver enkelt forhindring og hvorledes denne udføres korrekt på militær vis, med teknikker så man let og hurtigt kan komme over og undgår at komme til skade. Forhindringsbanen består af 20 forhindringer og alle deltagere får lov og mulighed for at afprøve hver enkelt af dem, og blive fortrolige med dem inden selve konkurrencen starter. Når alle har været igennem alle forhindringer, laver vi lidt kort opvarmning og videre instruktion i hvordan man kan samarbejde om at gennemføre forhindringerne, så gruppen bedst opnår sit mål og gennemføre banen som helhed. Efterfølgende får deltagerne alle regler at vide, herunder hvad man må og ikke må, hvad der betragtes som snyd. Deltagerne får også at vide at gruppen ikke har gennemført, før alle på holdet er igennem banen. Når alle har forstået (eller påstår de har forstået opgaven) kan konkurrencen begynde. Når alle i gruppen har været igennem forhindringsbanen får de teambuilding feedback på hvad vi mener de kunne have gjort bedre.
Teambuilding med hardball / softgun / airsoftgun (minder om paintball) Hardball- / teambuildingsevents foregår I militærrammer, med militærtøj og militærudstyr. Her får i udleveret maskingeværer, pistoler, sniper-rifler, i nøjagtig kopi af militærets udstyr. Forskellen er bare at de her skyder med små 6mm plastikkugler. Derfor får man også udleveret uniformer og sikkerhedsudstyr. Herefter vil man skulle operer sammen som team, som det der minder om militæreliteenhed hvor man har forskellige typer våben til at løse forskellige typer opgaver. Forud for missionen er der en der får til opgave at være gruppeleder, en der får til opgave at sikre bagud til, 1 - 2 der får til opgave at sikre højre flanke, 1 - 2 der får til opgave at sikre venstre flanke, en til to der får til opgave at være spejderen, som skal rykke frem til fjendens linjer og observere fjende, så gruppen sikkert kan rykke videre. Gruppelederen får til også opgave at holde styr på gruppen og at løse opgaven i samarbejde med sit team. Nu skal de ikke bare forsvare sig mod fjenden derude, de skal også løse en række opgaver, som vi ikke vil afsløre her.
Klassisk teambuilding med militærbåre Til denne type event bliver folk delt op i grupper af 5 til 10 personer. Grupperne får udleveret en militærbåre og den tungeste mand i gruppen skal så lægge sig i den. Der bliver bundet en tynd snor, fra personens sko til båren, som ikke må løsrives under opgaven. Nu er det gruppens mission at fragte personen på båren i fællesskab fra a til b, gennem grupperet terræn, lette forhindringer og andre små udfordringer. Under disse omstændigheder sker der ofte det med gruppen, at de bliver hård fysisk presset og dermed også psykisk. Deltagerne vil lære at håndtere konflikter gennem teambuilding. Man bruger denne form for teambuilding i forsvaret til bl.a. at presse soldaterne til det yderste.
|